28
Februar
2018
|
11:34
Europe/Amsterdam

Avanceret Logitech CRAFT tastatur bliver endnu bedre med support til Adobe Lightroom Classic CC

Nyt Software Developer Kit højner yderligere brugernes oplevelse af tastaturets kreative inputdrejeknap

København, Danmark, den 28. februar — I dag annoncerer Logitech® vigtige opdateringer til CRAFT. Det trådløse tastatur med kreativ inputdrejeknap understøtter nu både Adobe Lightroom Classic CC, den populære Adobe® billedredigerings applikation, Adobe Photoshop, så vel som Adobe Reader DC på Windows® og Preview® og Quicktime® på Mac®. Et nyt CRAFT Software Developer Kit (SDK) er også tilgængeligt. Det giver applikationsudviklere mulighed for at forstærke brugeroplevelsen ved at knytte app-specifikke kontroltaster til den kreative inputdrejeknap, eller ”Kronen”, og dermed få adgang til specifikke programværktøjer.

Tweet ud: Kalder alle fotografer! @Logitech #CRAFT tastatur understøtter nu Adobe @Lightroom Classic. Tastaturet har også et SDK for udviklere. Læs mere: https://blog.logitech.com/?p=26455

“Vi har modtaget enorm meget positiv feedback på CRAFT tastaturet siden lancering, men vi har gerne villet understøtte flere apps med flere tilpassede løsninger for at kunne skabe et dybere og mere naturligt arbejdsflow,” fortæller Art O’Gnimh, den globale leder af Logitech keyboards. ”Vi har udvidet supporten for tastaturet, så det nu understøtter Adobe Lightroom Classic CC, og så har vi udgivet med en SDK, så vi kan få hjælp af udviklere til at gøre ”Kronen” endnu mere brugervenlig.”

Ved at bruge Adobe Lightroom Classic CC sammen med CRAFT, kan du redigere dine billeder hurtigere og undgå at skulle fjerne blikket fra skærmen. Med en let berøring af “Kronen” får du adgang til 11 forskellige redigeringsværktøjer, så som mætning, toning, kontrast eller skygger, helt uden at skulle fumle rundt med markøren. Et hurtigt tryk skifter funktion, og en blød drejning skifter den valgte funktions værdi. Kronen er intuitiv og bekvem at bruge og understøtter dermed effektiviteten og flowet i dit arbejde.

De nye opdateringer tillader dig at bruge tastaturets ”Krone” på følgende måder:

  • Adobe Reader DC på Windows: Zoome, skifte side og scrolle horisontalt.
  • VLC Media Player på Windows: Spole frem og tilbage under afspilning af video, eller justerer lydstyrke.
  • Preview på Mac: Zoome, skifte side og scrolle horisontalt.
  • Quicktime på Mac: Spole frem og tilbage under afspilning af video, eller justerer lydstyrke.
  • Safari® til Mac: Navigere mellem faner.
  • SpotifyTM til Mac og Windows: Afspille og pause din musik, justerer lydstyrke, eller skifte sang.

Med det nye CRAFT Software Developer Kit kan udviklere hjælpe med at gøre CRAFT bedre og fremme brugeroplevelsen i henhold til de enkelte apps. Udviklere kan tilgå computerarkitektur på højt niveau, design guidelines og sample koder og bruge dem til at skabe app-specifikke plugins til ”Kronen” via linket her..

Pris og tilgængelighed

CRAFT opdateringer er tilgængelige i dag via Logitech Options 6.8, et frit download fra Logitech.com/da-dk/product/options. For mere information om CRAFT, se Logitech.com/da-dk/product/craft, vores blog eller følg os på Facebook.

Om Logitech

Logitech designer produkter, der er en del af folks hverdag og forbinder dem til de digitale oplevelser, de holder af. For mere end 35 år siden begyndte Logitech at forbinde mennesker via computere, og nu er de en multi-brand kæde, der designer produkter, der forbinder mennesker gennem både musik, spil, videounderholdning og databehandling. Under Logitechs brands hører Ultimate Ears, Jaybird, Logitech G and ASTRO Gaming Logitech International, der har hovedsæde i Lausanne i Schweiz, blev grundlagt i 1981 og er et schweizisk aktieselskab anført på SIX Swiss Exchange (LOGN) og på Nasdaq Global Select Market (LOGI). Find Logitech på https://www.logitech.com/da-dk, på virksomhedens blog eller på Twitter som @Logitech.