20
August
2018
|
09:32
Europe/Amsterdam

Logitech går vertikalt med deres mest avancerede ergonomiske mus

MX VERTICAL reducerer pres på håndleddet og belastning af underarmen uden at gå på kompromis med produktiviteten

København, Danmark — 20. aug. 2018 — I dag annoncerer Logitech (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI) Logitech® MX VERTICAL deres mest avancerede ergonomiske mus, som kombinerer et videnskabeligt ergonomisk design med præstationen fra Logitechs flagskib, MX-serien. MX VERTICAL er designet til at reducere belastningen af underarmen samt presset på håndleddet, hvorfor dens specielle 57 graders vertikale vinkel er optimeret for en mere ergonomisk position uden at gå på kompromis med produktiviteten.

Tweet nu: Forhøjet ergonomi. @Logitech introducerer deres mest avancerede ergonomiske mus #MXVertical. Læs mere: https://blog.logitech.com/2018/08/19/logitech-announces-mx-vertical/

“Vi ved, at mange computerbrugere oplever ubehag eller smerter i hånden, underarmen eller håndleddet” sagde Delphine Donne-Crock, direktør for kreativitet og produktivitet ved Logitech. “For at adressere dette, har vi skabt vores mest avancerede ergonomiske mus nogensinde, MX VERTICAL, som er designet ud fra en innovativ håndtryksposition. Den unikke vinkel er optimeret for en mere ergonomisk position og reducerer både presset på håndleddet samt belastning af underarmen. Med MX VERTICAL kan du maksimere din produktivitet med komfort.”

MX VERTICAL, der både er videnskabeligt testet og ergonomisk godkendt, er designet ud fra en naturlig håndtryksposition og en 57 graders vertikal vinkel for at reducere musklernes aktivitet med op til 10 procent, sammenlignet med en almindelig mus, uden tab i den overordnede præstation. Komforten er tilpasset forskellige hænders form og størrelse, mens den strukturerede gummioverflade og tommelfingerstøtten sikrer et solidt og naturligt greb.

MX VERTICAL har den bedste 4,000 DPI-præcisionssensor, hvilket resulterer i op til 4x mindre bevægelse i hånden og reducerer træthed. Cursorhastighedsknappen lader dig øjeblikkeligt justere DPI-hastigheden og nøjagtigheden af din cursor ved et tryk på en knap. Med MX VERTICAL skal du aldrig bekymre dig om din mus løber tør for batteri, da det genopladelige batteri holder op til fire måneder på en fuld opladning, og en hurtig opladning på et minut giver strøm til tre timers brug. Med både Logitech Easy-SwitchTM og Logitech FlowTM kan du uden problemer skifte mellem to computere med MX VERTICAL, og endda kopiere/indsætte billeder og dokumenter på tværs af dem.

MX VERTICAL har et moderne design, der komplimenterer Logitechs andre Premium-produkter, som Logitech CRAFT, Logitech Spotlight Presentation Remote eller Logitech MX SOUND.

 

Pris og tilgængelighed

MX VERTICAL har en vejledende pris på DKK 899,- og forventes at være tilgængelig i udvalgte butikker i september, men med mulighed for forudbestilling på Logitech.com, fra den 20. august. For mere information besøg venligst Logitech.com, vores blog eller følg os på Facebook, Instagram og Twitter.

Logitech MX VERTICAL vil blive vist for offentligheden for første gang ved Ergo Expo i Las Vegas fra den 21.-24. august og ved International Ergonomics Association Congress i Firenze, Italien fra den 26.-30. august.

Om Logitech

Logitechs produkter er en del af folks hverdag og forbinder dem til de digitale oplevelser, de holder af. For mere end 35 år siden begyndte Logitech at forbinde mennesker via computere og er i dag en multi-brand virksomhed, som designer produkter, der forbinder mennesker gennem musik, spil, videounderholdning og databehandling. Logitechs brands inkluderer Ultimate Ears, Jaybird, Logitech G og ASTRO Gaming. Grundlagt i 1981 og med hovedkontor i Lausanne i Schweiz, er Logitech International et schweizisk aktieselskab anført på SIX Swiss Exchange (LOGI). Find Logitech på https://www.logitech.com/da-dk, virksomhedens blog eller på Twitter som @Logitech.