21
Januar
2021
|
12:35
Europe/Amsterdam

Logitech hæver barren for videokonferencer

Det hybride kontor bliver nu radikalt bedre med enkle, fleksible og skalérbare video-bar-løsninger

14. januar 2021

I dag hæver Logitech (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI) barren for videokonferenceindustrien med en ny generation af enheds- og pc-baserede løsninger, der fungerer med tidens førende videokonferencetjenester som fx Microsoft Teams og Zoom. Den nye Logitech Rally Bar, der er bygget til mellemstore rum, og Logitech Rally Bar Mini til små rum har video i biografkvalitet og knivskarp lyd i et alt-i-ét design, og giver dermed virtuelle møder en seriøs opgradering.

Samtidig lanceres den nye Logitech RoomMate, som er bygget til store mødelokaler, er en computerenhed, der giver kunderne mulighed for at køre videokonferencetjenester på Logitechs konferencekameraer, som fx Rally Plus, uden at behøve at tilkoble en pc eller Mac. Det gør det muligt at forenkle opsætning, administration og brug af videokonferenceudstyr dramatisk og dermed skabe radikalt bedre møder i tidens hybride og hurtigt skiftende arbejdsmiljøer.

"Vi har altid metodisk fokuseret på, hvad kunderne ønsker, og det er produkter med høj kvalitet til en rimelig pris," siger Scott Wharton, general manager og vice president hos Logitech Video Collaboration. "Vi ønsker at forbedre vores produkter og gøre dem endnu mere brugervenlige og skalérbare for virksomheder, samtidig med at kompleksiteten reduceres. Vores mål er at få video inkluderet i alle møderum verden over, og for at gøre det, er vi nødt til at gøre det nemt, enkelt og omkostningseffektivt. Det mener vi, at vi har opnået med denne nye portefølje af produkter.”

I takt med, at videokonferencer bliver en mere og mere integreret del af dagligdagen hos mange virksomheder, sætter Logitechs nye portefølje en ny standard for virkelig fleksible rumløsninger. Du kan køre understøttede videokonferenceprogrammer som Teams og Zoom lokalt på Rally Bar og Rally Bar Mini, eller tilkoble enhederne via USB til praktisk talt enhver pc eller Mac i rummet.

Du kan endda BYOD (medbringe din egen enhed), hvilket giver dig mulighed for at tilslutte din bærbare computer og køre din valgte videoservice. Logitechs nye portefølje vil også understøtte andre populære videokonferencetjenester såsom GoToMeeting, Pexip og RingCentral.

Med nye features som fx et ekstra kamera på videobarerne, som er dedikeret til AI og rumanalyse; eller lyddækning, der kan udvides med Rally Mic Pods, har virksomheder nu skalérbare løsninger, der både er utrolig alsidige og enkle at bruge. Organisationer kan nu sikre, at alle mødelokaler, uanset størrelse eller implementeringsmodel, kan udstyres med Logitechs nye produkter for at holde alle medarbejdere forbundet – også dem, der arbejder hjemmefra.

"Vores team har haft mulighed for at bruge Logitech Rally Bar, og vi var imponerede over den – lige fra den forbedrede video- og lydydelse til den hurtige og nemme installation, siger Tomer Mekhty, vice president, global IT operations hos ServiceNow. "Rally Bar er en ideel løsning til vores moderne mødelokaler."

"I denne særlige tid, hvor man ikke kan arbejde som man plejer, kan Ricoh stærkt anbefale Logitechs videokonferenceløsninger og deres avancerede og brede produktportefølje dertil. Logitech knokler for at kunne tilbyde den nyeste teknologi på markedet og levere gedigne, men enkle løsninger. Logitech er konstant opmærksomme på brugeroplevelsen, som er nøglen til succesen for enhver teknologi. De nye Logitech Rally Bar-produkter kommer til at gavne vores kunder ved at give dem ultimativ fleksibilitet og en anderledes tilgang til mødelokaler”, siger Andrew Nelson, salgschef for EMEA-regionen hos Ricoh Europe PLC.

Rally Bar og Rally Bar Mini brillerer især, når det kommer til ydeevne, og omfatter følgende funktioner:

  • Fantastisk optik ved opløsninger på op til 4K: Den motoriserede kamerastyring med pan- og tilt-funktion og knivskarpe billeder får det til at føles som om du sidder i et fysisk møde. Rally Bar kan prale af tabsfri billedkvalitet med op til 5X optisk zoom, som vil blive digitalt forbedret op til 15X zoom totalt.
  • Hver stemme høres tydeligt: Takket være avanceret lydteknik har begge videobarer ultralav forvrængning i højtalerne, der leverer krystalklar lyd, som fylder alle hjørner af rummet. En tilpasningsdygtig mikrofongruppe opfanger stemmer fra hvert eneste sæde i rummet med fremragende klarhed og fokuserer automatisk på den, der taler. Mikrofonerne udligner også automatisk højere og blødere stemmer og reducerer uønsket støj. Desuden minimerer et patenteret anti-vibrationsaffjedringssystem vibrationer fra højtalere, så du kan høre og blive hørt med fremragende klarhed.
  • Flot design: Rally Bar og Rally Bar Mini har slanke, afrundede kanter og et elegant, minimalistisk look. Begge videobarer fås med genanvendt polyesterstof på højttalerne i farverne grafit-grå eller hvid.
  • Smart med indbygget AI: Begge videobarer er udstyret med Logitech RightSense-teknologi og AI Viewfinder; et ekstra kamera dedikeret til computervision. Kameraet registrerer menneskelige figurer, og regner ud hvor de er i realtid. Det forbedrer præcisionen af Logitech RightSights auto-indramning og kamerakontrol, så mødedeltagerne altid er i fokus, også hvis de springer på opkaldet lidt sent eller bevæger sig.
  • Utrolig nem at sætte op og administrere: Foruden et alsidigt, alt i ét-design leveres Rally Bar og Rally Bar Mini med kabelstyring og fleksible monteringsmuligheder, der sikrer nemme og sikre installationer. Opsætningen tager få minutter, og du kan let overvåge og administrere videobarerne fra en enkelt platform, fx via Logitech Sync eller dit foretrukne administrations-instrumentbræt. Du kan også få indsigt i, hvordan dine konferencelokaler anvendes vha. fx personoptælling, hvilket især er vigtigt på den hybride arbejdsplads, hvor der kan være belægningsgrænser på mødelokaler.

Priser og tilgængelighed

Logitech Rally Bar vil som den første fra den nye portefølje kunne fås i slutningen af dette kvartal. Rally Bar kommer også med indbygget understøttelse af Microsoft Teams Rooms på Android og Zoom Rooms-apparater, og Zoom er tilgængelig med det samme.

Tilgængelighed for Rally Bar Mini og Logitech RoomMate følger senere.

Prisen for Rally Bar starter på 3.999 USD, Rally Bar Mini starter på 2.999 USD og Logitech RoomMate starter ved 999 USD.

Logitechs portefølje vil også være kompatibel med GoToMeeting, Pexip og RingCentral.

Lær mere på Logitechs online konference den 3. februar.

Om Logitech

Om Logitech

Logitech designs products that have an everyday place in people's lives, connecting them to the digital experiences they care about. More than 35 years ago, Logitech started connecting people through computers, and now it’s a multi-brand company designing products that bring people together through video, music, gaming, and computing. Logitech’s Video Collaboration goal is to make video meetings accessible and affordable to every business and every individual, without sacrificing quality. We want to video-enable every meeting room, every workspace, and every home. Find Logitech and more on its video collaboration products at www.logitech.com/vc, the company blog or @LogitechVC.

Logitech and other Logitech marks are trademarks or registered trademarks of Logitech Europe S.A and/or its affiliates in the U.S. and other countries. All other trademarks are the property of their respective owners. For more information about Logitech and its products, visit the company’s website at www.logitech.com.