25
August
2020
|
09:19
Europe/Amsterdam

Logitech lader dig spille på din måde med et nyt line-up af udtryksfuldt gaming-udstyr

Det nye trådløse G733 Wireless Headset, der fås i flere farver, er omdrejningspunktet i en ny produktserie, der gør det muligt for gamere at udtrykke deres unikke stil

København, Danmark — d. 25. august 2020 —  Logitech G fra Logitech (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI), det mest nyskabende brand inden for gamingteknologi og udstyr, præsenterer i dag en ny serie af gamingudstyr, der hylder personlige udtryk og alt det sjove ved gaming. Omdrejningspunktet i den nye Logitech G-serie Colour Collection er G733 LIGHTSPEED Wireless Gaming Headset. Det nye G733 fås i fire udtryksfulde farver og er et fuldt udstyret trådløst headset, der passer til din stil og hjælper med at gøre din gamingoplevelse til en refleksion af din verden. Til at fuldende Colour Collection er der desuden G203 og G305 Gaming Mice og G915 TKL Gaming Keyboard.

“Efterhånden som gaming fylder mere og mere i populærkulturen, bliver personlige udtryk og stil en stor del af en gamers identitet,” siger Ujesh Desai, General Manager for Logitech G. “Med det for øje satte vi os for at designe en serie af gamingudstyr med høj ydeevne på en sjov og farverig måde.”

Grå, hvide og sorte farver har historisk set domineret gamingindustrien – fra tilbehøret til produktemballagen. I takt med en større imødekommenhed over for forbrugernes forskellige behov, er de personlige udtryk dog kommet under forandring. Med sociale medier, fremkomsten af UGC og stigende streaming er indholdsskaberes udstyr og gaming rooms blevet mere synlige, hvilket får gamere til at tænke mere over de farver, de bruger, og hvad det siger om deres individuelle stil og personlighed. At investere i sine omgivelser for at afspejle ens indre verden giver en dybere oplevelse, hvilket nu vil blive forstærket med Logitech Gs nye Color Collection.

“Vi satte os for at designe et fuldt udstyret headset, der lader folk vise deres personligheder,” siger Tiffany Beers, Head of Audio Engineering hos Logitech G. “G733 og dets tilgængelige tilbehør gør lige netop det. Det er et pålideligt gaming headset af høj kvalitet, der passer til dit miljø og giver dig mulighed for at vise dit individuelle udtryk uden at gå på kompromis med teknologien.”Foruden G733 kan gamere vælge mellem Black eller White Logitech Wireless Mechanical Gaming Keyboard, Black, White, Blue og Lilac Logitech G203 Gaming Mouse og G305 Wireless Gaming Mouse.

“Gamere og streamere leder efter flere måder at udtrykke deres sans for stil og personlighed på,” siger Elspeth Eastman, TWITCH streamer, gamer og stemmeskuespiller. “Uanset om det er sort, hvidt, lilla eller en blanding af alle farver, leder vi efter måder at udtrykke os på, når vi spiller for sjov.”

Logitech G733 LIGHTSPEED Wireless Gaming Headset forventes at koste DKK 1.099 i vejledende udsalgspris. Straps, der fås i fem forskellige versioner, vil stå til DKK 79,- i vejledende udsalgspris. Sættet med fem sjove mikrofon-covers, som gør det let at lege med forskellige udtryk, vil koste DKK 79,- i vejledende udsalgspris. G915 TKL Gaming Keyboard sælges til DKK 1.699,-, Logitech G305 til DKK 449,- og Logitech G203 LIGHTSPEED Gaming Mouse til DKK 299,-. Alle produkter forventes at være tilgængelige i august 2020. Få yderligere information ved at besøge vores website, blog eller oprette forbindelse til os på @LogitechG.

Om Logitech

Logitech G, et brand hos Logitech International, er verdens førende inden for PC og konsoltilbehør. Logitech G forsyner gamere på alle niveauer med brancheførende keyboards, mus, headsets, msemåtter og simuleringsprodukter såsom hjul og flight sticks – muliggjort gennem design, avanceret teknologi og en dyb passion for gaming. Grundlagt i 1981, og med hovedkvarter i Lausanne, Schweiz, er Logitech International et offentligt schweizisk selskab, noteret på på SIX Swiss Exchange (LOGN) og på Nasdaq Global Select Market (LOGI). Find Logitech G på logitechG.com , firmabloggen eller @LogitechG.

Logitech og andre Logitech-mærker er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Logitech Europe S.A og/eller dets datterselskaber i USA og andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. For mere information om Logitech og dets produkter, kan du besøge virksomhedens websted på logitech.com.

(LOGIIR)