14
August
2017
|
16:34
Europe/Amsterdam

Logitech løfter sløret for det enkleste sikkerhedskamera til hjemmet indendørs som udendørs

Circle 2 skræddersyet DIY sikkerhed, hvor du vil, når du vil

København, Danmark - 13. juni 2017 - I dag lancerer Logitech Circle 2 - et hjemmeovervågningssystem, der kan bruges både indendørs og udendørs. Uanset om du vil se, hvem som står ude foran hoveddøren eller sidder i stuen, hjælper Circle 2 dig med at holde øje med alle dele af hjemmet. Placér Circle 2, der hvor du ønsker det, forbind den med Circle-appen, og lad kameraet gøre resten.

”Folk ønsker den ro i sindet, som følger med en smidig overvågningsløsning. Det er lige præcis det, som Circle 2 giver dig - du kan placere kameraet, hvor du vil, inde eller ude, og være helt sikker på have overblikket, hvis der skulle ske noget, mens du ikke er hjemme,” siger Vincent Borel, direktør for nye produkter i Logitech.

Circle 2 er en opdatereret version af forgængeren Logi Circle, som blev lanceret sidste år. Opdateringen inkluderer blandt andet et mere alsidigt design og vandtæt kasse, der sikrer kameraet mod al slags vejr. Derudover har kameraet fået en række beslag og tilbehør samt en mobilapp (iOS / Android) og webapp, så du altid kan være forbundet. Det er også blevet nemt at integrere kameraet med hjemmets øvrige smart home-løsninger. Circle 2 fås i to versioner: en kabelbaseret og en trådløs, som giver dig friheden til at placerer Circle 2 lige, hvor du vil. Uanset hvor du placerer Circle 2, får du en skræddersyet hjemmesikkerheds-oplevelse, som udvikler sig efter dine behov.

For at gøre din hjemmeovervågning endnu mere skræddersyet, fås Circle 2 med et udvalg af beslag og tilbehør, der giver dig mulighed for at tilpasse din overvågning til lige netop dig og dit hjem.

Beslag og tilbehør

  • Circle 2 vinduesbeslag – giver dig mulighed for indefra at se, hvad der sker udenfor hjemmet. Monter vinduesbeslaget på kameraet, og placer det på vinduesruden for at se, hvad der sker udenfor.
  • Circle 2 stikbeslag – giver dig mulighed for at sætte din Circle 2 fast på væggen, i køkkenet, i garagen eller tæt ved gulvet, så du kan holde øje med, hvad dit kæledyr laver i løbet af dagen.
  • Circle 2 vandtætte tilbehør – sørger for, at din Circle 2 med kabel kan nå endnu længere, både indendørs og udendørs. Den vandtætte kasse holder alle kabler tørre uanset vejret.
  • Circle 2 genopladeligt batteri - en backup som varer i op til tre måneder, så du nemt kan skifte dit trådløse Circle 2 kamerabatteri ud og sætte det andet til opladning.

Circle 2 arbejder sammen med mange andre smart home-platforme for at simplificere din oplevelse yderligere og vil snart understøtte Apple HomeKit via en softwareopdatering. Derudover kan du koble Circle 2 sammen med Logitechs smartknap POP, så du nemt kan styre kameraet med bare et enkelt tryk. Logitech POP integrationen fungerer også med Logi Circle ved at opdatere de respektive apps, når de bliver tilgængelige.

Circle 2 er udstyret med en række best-in-class funktioner, såsom ubegrænset 1080p HD streaming, nattesyn, 180 graders vidvinkel-linse, samt en tovejs tale/lytte funktion. Hvert Circle 2 kamera leveres med 24 timers krypteret lagerplads i clouden, og har du brug for mere plads, findes der to Circle Safe™ alternativer at vælge imellem. Circle Safe™ Basic tilbyder 14 dages lagring, og Circle Safe™ Premium tilbyder 31 dages lagring samt ekstra funktioner som skræddersyede bevægelseszoner og persongenkendelse.

Pris og tilgængelighed

Circle 2 kan allerede nu forudbestilles på Logitech.dk. Circle 2 forventes afsendt i juli.

Circle 2 Wired, indoor/outdoor security camera koster DKK 1.699 og Circle 2 Wire-Free,

indoor/outdoor security camera koster DKK 1.999 i vejledende udsalgspris. Circle 2 beslag

og tilbehør fås til priser fra 29€ til 59€ og vil

For mere information, besøg venligst www.logitech.dk og se vores video.

Om Logitech

Logitechs produkter er en del af folks hverdag og forbinder dem til de digitale oplevelser, de holder af. For mere end 30 år siden begyndte Logitech at forbinde mennesker via computere og designer nu produkter, der forbinder mennesker gennem musik, spil, videounderholdning og databehandling. Logitech International blev grundlagt i 1981 og er et schweizisk aktieselskab anført på SIX Swiss Exchange (LOGN) og på Nasdaq Global Select Market (LOGI). Find Logitech på http://www.logitech.com virksomhedens blog eller på Twitter som @Logitech.

# # #

2017 Logitech, Logicool, Logi and other Logitech marks are owned by Logitech and may be registered. All other trademarks are the property of their respective owners. For more information about Logitech and its products, visit the company’s website at www.logitech.com.