18
Juni
2020
|
11:28
Europe/Amsterdam

Logitech lover gennemsigtighed i CO2-udledning

Techfirmaet er det første af sin slags, der giver forbrugerne detaljerede oplysninger om produkternes miljøpåvirkning på tværs af porteføljen

København, Danmark — d. 17. juni 2020 — Logitech International (SIX: LOGN) (Nasdaq: LOGI), producent af perifere cloudprodukter, lovede i dag at kommunikere om kulstofpåvirkningen af alle dens produkter på emballagen og virksomhedens hjemmeside. De første miljømærkninger ventes at blive vist på gamingprodukter senere på året, derefter følger en udrulning på tværs af hele porteføljen.

Logitech bliver således det første techfirma, der leverer detaljeret mærkning om CO2-udledning på produktemballagen fra hele porteføljen. Intentionen er at samarbejde med forbrugerne og styrke dem i at træffe købsbeslutninger på et mere nuanceret grundlag. Virksomheden ønsker samtidig at sætte gang i en forandring, der får industriens CO2-påvirkning af miljøet markant reduceret.

Tweet: Logitech vil sikre større CO2-gennemsigtighed på alle sine produkter, så forbrugere kan se miljøpåvirkningen af deres købsbeslutninger.

Logitech er en prisvindende designvirksomhed, der tænker bæredygtighed ind i udviklingen af alle sine brands, og som derfor altid er opmærksom på, hvorpå den kan reducere sine produkters miljøpåvirkning gennem designprocessen. Indtil nu har CO2-påvirkningen ikke været synlig for forbrugere, der ønsker en bedre forståelse af deres individuelle indvirkning på miljøet. Med Logitechs CO2-mærkning vil denne påvirkning være mere synligt kommunikeret – dermed er forbrugerne bedre klædt på til træffe en velovervejet købsbeslutning.

“Vi anerkender omfanget af de miljøudfordringer, som vores planet står overfor i dag,” siger Bracken Darrell, President og CEO for Logitech. ”Vi fordobler vores bestræbelser på at reducere vores miljøpåvirkninger, men vi kan ikke gøre det alene. Ved at kommunikere om CO2-påvirkningen af ​​vores produkter samarbejder vi med vores forbrugere om at gøre verden til et bedre sted. CO2-udledning er de nye kalorier – og vi er nødt til at vide, hvad vi spiser. Vi inviterer også andre virksomheder til at tilslutte sig Logitechs initiativ om at skabe en positiv forandring ved at sikre fuld gennemsigtighed i deres produkter. Det vil kræve en brancheindsats for virkelig at gøre en forskel.”

CO2-gennemsigtighed er en udvidelse er Logitechs forpligtelse til bæredygtighed i forbindelse med alle sine produkter, emballering og drift. I 2019 neutraliserede virksomheden CO2-udledning fra sin gamingportefølje, annoncerede sin støtte til Parisaftalen og lovede at begrænse sit CO2-fodaftryk for at støtte det ambitiøse om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Selskabet forpligtede sig også til udelukkende at blive drevet af vedvarende elektricitet i 2030.

Beregning af CO2-udledningen

CO2-udledning er en anerkendt kvantificerbar måling, der er tilpasset indsatsen for klimaet. Logitech har brugt år på at udvikle en livscyklusanalyse (LCA), der afspejler et produkts kulstofpåvirkning gennem et dets levetid – fra dets råmaterialer til fremstilling, distribution, forbrug og derefter. Anvendelse af LCA-værktøjer og designekspertise gør det muligt for virksomheden at analysere kulstof-, toksicitets- og cirkularitetspåvirkningen af ​​forskellige produkt- og emballagematerialer.

For at understøtte integriteten af de ​​interne beregninger vil Logitech samarbejde med kendte tredjeparter, herunder Natural Capital Partners, iPoint Group og en uafhængig kontrollør, der kan verificere og validere CO2-påvirkninger på produktniveau i forhold til til DEKRA-certificeringsstandarder. Logitech kommunikerer frivilligt om sine produkters CO2-aftryk og giver onlineadgang til den anvendte metode og protokol, der opfylder CO2-aftryks kvantificering og kommunikations- eller mærkningstandarder skitseret i ISO 14067 og ISO 14026.

”Vi oplever i stigende grad, at forbrugere efterspørger tydelige, gennemskuelige og troværdige holdninger fra virksomheder om deres klimaindsats,” siger Rebecca Fay, Chief Marketing Officer hos Natural Capital Partners. "Vi bifalder Logitechs CO2-gennemsigtighedsprogram, som er et ideelt supplement til CarbonNeutral®-certificering af dets produkter og virkelig viser, at dette er et selskab, der er forpligtet til at omstille sig til lav CO2-udledning."

Creating transparency for the carbon footprints of a company's products is an important step towards reducing greenhouse gases and thus in the fight against climate change,” said Martina Prox, sustainability strategy, iPoint Group. “We look forward to continuing to work with Logitech on calculating and analyzing the carbon footprint of their product portfolio.”

”At sikre gennemsigtighed for CO2-fodaftrykket i en virksomheds produkter er et vigtigt skridt hen imod reduktion af drivhusgasser i kampen mod klimaforandringer,” siger Martina Prox, Sustainability Strategy, iPoint Group. ”Vi ser frem til at fortsætte med at arbejde med Logitech om beregning og analyse af kulstofaftrykket i deres produktportefølje.

Yderligere information om Logitechs bæredygtighedsindsats findes i den årlige Bæredygtighedsrapport.Yderligere information om CO2-mærkning findes på https://www.logitech.com/sustainability/carbon-transparency.html.

Om Logitech

Logitech designer produkter, der har en plads i menneskers hverdagsliv ved at forbinde dem til de digitale oplevelser, der betyder noget for dem. Logitech startede for mere end 35 år siden med at forbinde mennesker gennem computere, og nu er det en multibrandvirksomhed, der designer produkter, som bringer folk sammen gennem musik, spil, video og computerfunktioner. Logitechs brands omfatter Logitech, Logitech G, ASTRO Gaming, Streamlabs, Ultimate Ears, Jaybird og Blue Microphones. Logitech International er et schweizisk børsnoteret firma på SIX Swiss Exchange (LOGN) og på Nasdaq Global Select Market (LOGI), der blev grundlagt i 1981 i Lausanne i Schweiz. Find Logitech på www.logitech.com, Logitechs blog eller @Logitech.

Logitech og andre af Logitechs brands er registrerede varemærker under Logitech Europe S.A og/eller dets søsterselskaber i USA og andre lande. Alle andre varemærker er de respektive ejeres ejendom. Mere information om Logitech og dets produkter findes på virksomhedens hjemmeside www.logitech.com.

###

(LOGIIR)